Time
line |
Dansk |
|
English, references & links |
| |
|
|
|
| |
|
|
|
| |
|
|
|
Maj
2006 |
FReJA-gruppen mødtes i København |
 |
FReJa-group in Copenhagen:
Standing: Jørgen Nielsen, Suzanne Lindquist, Anne Tersbøl Melsen,
Adrian Isaacs, Ida Holm, Peter Johannsen, Anders Gade, Jerry Brown
Seated: Tove Thusgaard, Susanne Gydesen, Elizabeth Fisher
Large version of the group
picture
|
| |
|
|
|
| |
|
 |
Adrian Isaacs joined the group in April
2006. He and Elizabeth Fisher both work at the MRC Prion Unit,
Dept. of Neurodegenerative Diseases,
Institute of Neurology, London.
Adrian will be responsible for setting up experimental work to elucidate
the pathogenic mechanisms of the CHMP2B mutations. |
| |
|
Adrian Isaacs & Elizabeth Fisher |
|
| |
|
|
Note
in Lancet Neurology, Sept. 2005 |
Aug.
2005 |
Publikation af fundet af det gen, hvor mutation er
årsag til sygdommen. En anden mutation i det samme gen blev fundet hos en
engelsk patient med frontotemporal demens, og det er omtrent bevis for, at vi
har fat i det rette gen. Til gengæld var denne patient den eneste blandt 400
(heraf 89 i familier med ophobning af frontotemporal demens), hvor vi fandt fejl
i genet, så det er en sjælden årsag til FTD. |
Mutations in the CHMP2B gene may be an uncommon cause of frontotemporal dementia,
but even so our finding may have wider significance. CHMP2B has not been
described earlier in humans or other mammals, but we show that it has a role in
endosomal transport in the cell, and that the mutation disturbs the formation of
organels in this cellular transport system. It is one of several related genes with a role
in the endosomal system,
and we now expect the other related genes to be examined for a putative role in
neurodegenerative disease. |
Skibinski,
G., Parkinson, N.J., Brown, J.M., Chakrabarti, L., Lloyd, S.L., Hummerich, H.,
Nielsen, J.E., Hodges, J.R., Spillantini, M.G., Thusgaard, T., Brandner, S.,
Brun, A., Rossor, M.N., Gade, A., Johannsen, P., Sørensen, S.A., Gydesen, S.,
Fisher, E.M.C., & Collinge, (2005). Mutations
in the endosomal ESCRTIII-complex subunit CHMP2B in frontotemporal dementia.
Nature Genetics, 37: 806-809
pdf (261k)
abstract |
| |
|
|
|
Juni
2005 |
2. Borbjerg Mølle møde: Information,
blodprøvetagning, neuropsykologi og samvær med familien Vi fandt det vigtigt,
at familien som de første blev informeret om fundet af genmutationen |
 |
2. Borbjerg Mill Meeting with
information to the family, blood tests, and neuropsychological screening
Billeder fra Borbjerg Mølle 2005
Pictures from Borbjerg Mill 2005 |
| |
|
|
|
|
|
|
|
| 2005 |
I København er der etableret en mere formel
tilknytning til H:S
Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. Bl.a. skal den
genetiske rådgivning, som tilbydes
familien, foregå her. |
|
Collaboration established with the
Memory Disorders Research Unit at Rigshospitalet, Copenhagen. To include genetic
counselling.
Peter Johannsen og Jørgen Nielsen are on the staff here, and Anders Gade is
associated |
|
|
|
|
|
|
|
|
Dec.
2003 |
Gaia Skibinski fandt genet!
På Gaias opfordring skal jeg tilføje, at det var den samlede gruppes arbejde
gennem 15 år, som gjorde det muligt. |
Nick Parkinson |
Gaia Skibinski |
Gaia Skibinski found the gene! However,
many difficult questions had to be addressed to be certain that it is indeed the
causative gene. It was still 1½ years of hard work until the findings were
ready to publish and announce to the family. Nick Parkinson worked full-time
on the project from early 2004 until late 2005. |
|
|
 |
John Collinge;
director of the MRC Prion Unit,
Dept. of Neurodegenerative Diseases,
Institute of Neurology, London |
1999-
2005 |
FReJA-gruppen har gennem de sidste 6 år mødtes
jævnligt, som regel hvert halve år, til gensidig orientering og planlægning
af forskningsindsatsen. Møderne har været afholdt i København, Århus,
Lund, Holstebro, og London. |
Møde i London April 2002
|
 |
|
|
 |
|
1. Sebastian Brandner 2. Elizabeth Fisher 3.
Sven Asger Sørensen 4. Anders Gade 5. Gaia Skibinski 6. Jerry Brown 7.
Elisabet Englund 8. Peter Johannsen 9. Susanne Gydesen 10. Lisa Chakrabarti
|
| |
|
|
Institute of Neurology, Queen Square |
|
|
|
|
2002-
2004
|
Præsentationer af data
|
Kliniske og neuropsykologiske data er præsenteret
på konferencer i bl.a. Stockholm, Lund, Philadelphia, København og Dublin
|
Gade, A., Skibinski, G., & Gydesen,
S. Preclinical signs of impairment in persons at high risk of frontotemporal
dementia related to chromosome 3 (FTD3): Preliminary findings in
neuropsychological tests. Neurobiology of Aging 25[suppl. 2], S453.
2004. abstract
poster (pdf) |
|
|
|
|
| 2003 |
Lektor Sven Asger Sørensen, Inst. for Medicinsk
Genetik, har gennem årene været central i forskergruppen og bl.a. opretholdt
en database over den store slægt. |
Han efterfølges i forskergruppen af Jørgen E.
Nielsen, som er ansat på både Inst. for Medicinsk Genetik og H:S
Hukommelsesklinikken. Han vil ud over de forskningsmæssige opgaver i
samarbejde med London varetage genetisk rådgivning af familien |
|
|
| |
|
|
Jørgen Nielsen |
|
|
|
|
April
2003 |
4. internationale konference om frontotemporal
demens, Lund, April 2003 |
Peter Johannsen, Lund april 2003 |
Brown, J., Gydesen, S., Johannsen, P., Gade, A.,
Skibinski, G., Chakrabarti, L., Brun, A., Spillantini, M., Yancopoulou, D.,
Thusgaard, T., Sorensen, A., Fisher, E., & Collinge, J. (2004).
Frontotemporal dementia linked to chromosome 3. Dementia and Geriatric
Cognitive Disorders, 17, 274-276. abstract pdf
|
|
På Lund-konferencen havde FReJA-gruppen et symposium, hvor vi
fremlagde kliniske, billeddannelsesmæssige, neuropsykologiske og
molekylærgenetiske fund
(Brown et al., 2004) |
 |
 |
|
|
Gaia Skibinski, Lund April 2003 |
|
|
|
|
Photographs
from Lund |
| 2002
|
I London har 1 eller 2 personer arbejdet
fuldtids med familiesygdommen siden 1999.
I flere år holdt Lisa Chakrabarti godt sammen på FReJA-gruppen, men hun rejste til USA i 2002 |
Gaia Skibinski joined the research group in 2002
|
Gaia Skibinski has worked full time on
FTD3 since 2002. She will submit her Ph.d. thesis in the summer of 2005
|
|
|
|
|
Nov.
2002
|
I slutningen af 2002 publicerede vi en stor artikel
i tidsskriftet Neurology med en samlet fremstilling af især kliniske fund ved
FTD3. Blandt de forskellige artikler er denne måske den mest læseværdige og
læservenlige. |
 |
Gydesen, S., Brown, J. M., Brun, A., Chakrabarti,
L., Gade, A., Johannsen, P., Rossor, M., Thusgaard, T., Grove, A., Yancopoulou,
D., Spillantini, M. G., Fisher, E. M., Collinge, J., & Sorensen, S. A.
(2002). Chromosome 3 linked frontotemporal dementia (FTD-3). Neurology,
59, 1585-1594.
abstract
pdf (907K) |
|
Susanne Gydesen, 2002 |
| |
|
|
|
|
Fra Lisa Chakrabartis bidrag til Borbjerg Mølle
mødet 2002.
Andre deltagere fra forskergruppen var Jerry Brown, Susanne Gydesen, Peter
Johannsen, Anne Melsen, Anders Gade og Tove Thusgård |
Menneskets 23 kromosompar |
 |
Juni
2002 |
Første Borbjerg Mølle møde med information,
blodprøvetagning og neuropsykologisk undersøgelse (og samvær med familien)
over fire dage. |
 |
Neuropsychological team at Borbjerg Mill,
June 2002.
Klik her for at se billedet i
større format |
|
|
|
|
|
|
|
|
| 2000 |
Forskergruppen blev udvidet med bl.a. neurolog Peter
Johannsen og neuropsykolog Anders Gade. Deres rolle var og er specielt at
bidrage til at opnå et billede af det fænotypiske udtryk (hvordan sygdommen
ytrer sig), specielt i tidlige faser af sygdommen, som var hidtil helt
ubeskrevet. Peter Johannsen gennemførte skanningsstudier, som viste nedsat
rCBF i næsten hele hjernen |
Peter Johannsen ved præsentation af data i 2002
|
PET-data of absolute CBF in two patients (early
stage, above; late stage, below). Nearly all regions show severe hypoperfusion.
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1999
|
Iagttagelse af tendens til "paternal
anticipation" i familien førte til en (som vi nu ved) fejlagtig
antagelse om, at genmutationen var en trinucleotid repetitionsudvidelse (som
ved fx Huntingtons sygdom). Disse data blev præsenteret på den tredje internationale konference om
frontotemporal demens i Lund i 1998. Antagelsen var en blindgyde og har været med
til at forsinke identifikationen af gendefekten.
|
Elisabet Englund, Lund (FReJA-medlem)
 |
Ashworth, A., Lloyd, S., Brown, J., Gydesen, S.,
Sorensen, S. A., Brun, A., Englund, E., Humphreys, C., Housman, D., Badura,
M., Stanton, V., Jr., Taylor, K., Cameron, J., Munroe, D., Johansson, J.,
Rossor, M., Fisher, E. M., & Collinge, J. (1999). Molecular genetic
characterisation of frontotemporal dementia on chromosome 3. Dementia and
Geriatric Cognitive Disorders, 10 Suppl 1, 93-101. abstract
|
| |
|
|
|
|
|
Lars Gustafson, Lund |
|
| 1994
|
Indførelse af betegnelsen frontotemporal demens
samtidig med vedtagelse af kliniske og neuropatologiske kriterier.
Patienter i den danske familie opfylder disse diagnostiske kriterier, og
betegnelsen af deres sygdom blev ændret til FTD3.
|
|
Research groups in Lund and Manchester had been
particularly active in delineating the clinical characteristics of
frontotemproal dementia and published the new criteria together:
Brun et al. (1994) Clinical and neuropathological criteria for frontotemporal
dementia. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry, 57:
416-418 |
|
|
|
|
|
|
Kirk Wilhelmsen, Seattle |
|
1994/
1995
|
Kirk Wilhelmsen (amerikaner med danske
aner; billedet)
og medarbejdere identificerede en mutation i kromosom 17q21-22 (tau-genet) ved en
variant af frontotemporal demens. Der er siden identificeret ca. 40
forskellige mutationer i tau-genet, som fører til frontotemporal demens eller
beslægtede sygdomme. |
|
Affected members of the Danish family
did not carry the tau gene mutation, and frontotemporal dementia is thus
genetically heterogeneous.
Ashworth et al., 1995
pdf (1 page note) |
|
|
|
| 1995 |
Jerry Brown lokaliserede med koblingsanalyser
gendefekten til kromosom 3, specifikt til den pericentromere region af kromosomet. |
Jerry Brown har været med i
forskergruppen siden ca. 1990
 |
Brown, J., Ashworth, A., Gydesen, S., Sorensen, A.,
Rossor, M., Hardy, J. & Collinge, J. (1995). Familial non-specific
dementia maps to chromosome 3. Human Molecular Genetics, 4: 1625-1629 abstract |
| 1993 |
En lang række kendte genmutationer blev udelukket,
og genmutationen måtte dermed være hidtil ubeskrevet. Familien blev - bl.a.
på grund af dens størrelse - anset for vigtig i forsøget på at finde
årsager til "familiær non-specifik demens" |
Brown, J., Gydesen, S., Sorensen, S.A., Brun, A.,
Smith, S. Houlden, H., Twells, R., Mullan, M., Rossor, M., Collinge, J.,
Palmer,M. Goatte, A. & Hardy, J. (1993). Genetic characterization of a
familial non-specific dementia originating in Jutland, Denmark. Journal of
the Neurological Sciences, 114: 138-143 abstract |
|
|
|
|
|
|
|
Blandt de 60 børnebørn (3. generation) er 55 eller
58 børn af genbærere og har dermed 50% risiko for at udvikle sygdommen |
Counting 4th and 5th generation, the pedigree now
runs into several hundred members. The importance of this family is its size
combined with its willingness to cooperate with the research group |
Of 60 grandchildren (3rd generation), 55 or 58 are
offspring of gene carriers. They have thus 50% risk of developing the disease |
|
|
Familiestamtræet 1987 |
|
| 1987 |
Første publicerede beskrivelse af
familiesygdommen.
Beskrivelsen førte til kontakt med engelske forskere med interesse for
arvelige demenssygdomme og forsøg på at finde genmutationen |
|
Gydesen, S., Hagen, S., Klinken, L., Abelskov, J.,
& Sørensen, S.A. (1987). Neuropsychiatric studies in a family with
presenile dementia different from Alzheimer and Pick disease. Acta
Psychiatrica Scandinavica, 76: 276-284 abstract |
| 1985 |
Henvendelse fra familiens gren 2 (med tre syge i
generation 3) til Arvebiologisk Institut
i København (Sven Asger Sørensen) om hjælp |
Family contacted the Institute of Medical Genetics in
Copenhagen (Sven Asger Sørensen) |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
"Karen" var landmandskone i Vestjylland
på denne egnskarakteristiske gård (foto ca 1905). Hun blev mor til 12 børn,
hvoraf de 10 var genbærere. |
|
"Karen" was a farmer's wife. She and her
husband raised 12 children on this farm. The style with thatched buildings in
a closed square is characteristic of the area. 10 of the 12 children turned out to be
gene carriers. |
| 1876 |
"Karen", den først kendte med sygdommen,
født. Udviklede de første sygdomstegn som ca. 56-årig i 1932 |
|
"Karen", the first known person with the
disease, born. Disease onset at 56 years of age in 1932 |
| |
|
|
|
| Links |
H:S
Hukommelsesklinikken |
|
MRC
Prion Unit |
|
|
|
Anders.Gade@psy.ku.dk |
