Information til studerende om
Neuropsykologisk grenspecialisering
NB: Neuropsykologisk grenspecialisering er som alle andre grenspecialiseringer afskaffet i den nye studieordning (1998-studieordningen), og dokumentet beskriver derfor hvad der nu desværre er historie
1. Baggrund og formål
Neuropsykologi er studiet af relationer mellem hjerne, adfærd og mentale processer.
Som anvendt disciplin består klinisk neuropsykologi i undersøgelse, rådgivning, behandling og rehabilitering af patienter med læsioner i hjernen ("hjerneskade"), eller med symptomer som formodes at skyldes sådanne læsioner.
Både teoretisk og praktisk er neuropsykologi et mødested mellem adfærdsvidenskaber (især kognitiv psykologi, psykometri, sprogpsykologi og fysiologisk psykologi) og neurovidenskaberne (neurologi, neuroanatomi, neurofysiologi og neurokemi). På grund af forbindelsen til de andre neurovidenskaber er neuropsykologi mere præget af naturvidenskabelig tankegang og metode end de fleste øvrige psykologiske discipliner, og i praksis arbejder de fleste neuropsykologer tæt sammen med læger.
Neuropsykologi er et klart defineret område, hvor den særegne identitet er synlig med egne faglige selskaber (dansk og internationalt) og egne tidsskrifter. Teoretisk og praktisk har området været i stærk vækst i de sidste 23 årtier. Her som på øvrige psykologiske områder findes forskellige teoretiske traditioner, men området udmærker sig ved, at der findes gode muligheder for at afprøve og udvikle teorier med veludviklede empiriske metoder, som der er rimelig enighed om. Teorierne er derfor sjældent rent spekulative. Neuropsykologi er også som anvendt disciplin ret forskningspræget, og der er tæt sammenhæng mellem store dele af den neuropsykologiske forskning og de undersøgelsesmetoder, som den enkelte neuropsykolog anvender i sin hverdag i klinikken.
Der er i Danmark en 5årig videreuddannelse (efter kandidateksamen) til specialist i klinisk neuropsykologi på voksenområdet. Ordningen blev etableret i 1994 under Dansk Psykologforening, og administreres af et fagnævn nedsat af Selskabet af Danske Neuropsykologer. I 1995 er der også dannet et Selskab for Klinisk Børneneuropsykologi, og en videreuddannelse i børneneuropsykologi er startet i 1997.
Det er grenspecialiseringens formål at give de studerende viden om neuropsykologisk teori og
metode i et omfang, så de er velforberedte til ansættelse som klinisk neuropsykolog eller klinisk
psykolog med kendskab til neuropsykologi.
2. Jobmuligheder
Det traditionelle ansættelsesområde for kliniske neuropsykologer er ved neurologiske hospitalsafdelinger. Neurologiske afdelinger er også vigtige som arbejdssted på den måde, at viden om sammenhængen mellem forstyrrelser i adfærd og kognition og de mange forskellige typer af hjernelæsioner og deres lokalisation bedst opbygges her. I arbejdet indgår typisk både patientundersøgelser (mhp. diagnostik, vurdering af sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser af hjerneskade, og rehabiliteringsplaner), rådgivning og behandling, supervision af andre faggrupper som fx ergoterapeuter, og deltagelse i forskning.
Et andet stort ansættelsesområde for neuropsykologer er genoptræningsinstitutioner som fx Center for Hjerneskade på KUA. Her er der relativt lidt fokus på patientundersøgelser, og almindelige terapeutiske færdigheder spiller til gengæld en større rolle.
Et tredje ansættelsesområde er psykiatriske afdelinger, hvor ansøgere med neuropsykologisk baggrund ofte foretrækkes. Et specielt område er børneneuropsykologien, som overvejende praktiseres på børneafdelinger og børnepsykiatriske afdelinger. Dette område har i nogen udstrækning egne metoder og problemstillinger, fordi læsioner i den hjerne, som endnu er under ud-vikling, på mange punkter ytrer sig anderledes end i den voksne hjerne. En del neuropsykologer finder også ansæt-telse på psykia-triske og gerontologiske hospital-safdelinger til diagnostik og behandling af demens hos ældre. Dette område vil formentlig vokse kraftigt, da behovene for pålidelig diagnostik øges i takt med behandlingsmulighederne.
Der er relativt gode muligheder for at fortsætte med en for-skeruddan-nelse efter kandidateksamen. Antallet af ph.d.stude-rende i neuropsykologi er i forhold til antallet af kandidater større end i nogen anden fagdisciplin, og der er også uden ph.d.studium gode muligheder for at opnå ansættelse på ar-bejdsplad-ser med aktive forskningsmiljøer. Mange studerende bliver inddraget i forskningsprojekter i praktikperioden eller i forbindelse med specialet.
Neuropsykologi er en psykologisk disciplin. Neuropsykologens særlige kvalifika-tioner er den viden,
det begrebsapparat og de metoder, som sætter ham eller hende i stand til at forstå og beskrive
kognition og adfærd samt ændringer heri korrekt og nuanceret. Hertil kommer de særlige psykologiske forudsætninger for at kunne hjælpe patienterne og deres pårørende med råd og vejledning og
iværksætte evt. genoptræning, ofte i samarbejde med andre terapeutgrupper. Både det diagnostiske
og det terapeutiske arbejde med neurologiske patienter kræver dog også et betydeligt kendskab til
de øvrige neurovidenskaber.
3. Uddannelsen i neuropsykologi
Undervisningen koordineres af lektor Anders Gade. Desuden medvirker lektor Tom Teasdale, en
eller to eksterne lektorer, samt medarbejdere fra Center for Hjerneskade, KUA. Til grenen er knyttet
6 ph.d.studerende (Åse Bund-gaard, Christian Gerlach, Birgit Bork Mathiesen, Henrik Mortensen,
Søren Kyllingsbæk og Lisbet Marstrand), som deltager i undervisningen. Efter behov benyttes også
undervisningsassistenter (overvejende kliniske neuropsykologer fra de københavnske hospitaler),
som underviser i korte forløb på deres specielle kompetance eller interesseområder.
Undervisningens indhold, form og omfang
(Det følgende refererer til 1995studieordningen. Der arbejdes p.t. på ny studieordning, som efter de foreløbige planer er radikalt anderledes).
7. semester
1. Introduktion til neuropsykologisk teori. Gennemgang (ideelt i tilslutning til læsegruppe baseret på grundbogen) af de grundlæggende principper i neuropsykologi og de væsentligste neuropsykologiske syndromer, fx forstyrrelser i hukommelse, sprog, visuel perception, opmærksomhed, adfærdskontrol, mm. Undervisningen gennemføres som et fælles teorihold for neuropsykologi og informationspsykologi. Emnemæssigt er undervisningen koordineret med metodeundervisningen.
2. Neuropsykologisk undersøgelsesmetode. Indføring i principper og metoder ved patientundersøgelser, specielt testmetodik (undersøgelse af hukommelse, visuel perception, etc.). Gennemgang og praktiske demonstrationer af og øvelser med de hyppigst anvendte neuropsykologiske tests og testbatterier mhp. praktikforberedelse.
3. Funktionel neuroanatomi. Elementær indføring i nervesystemets opbygning og funktion. (Hvert andet år, vekslende med neurokemi).
Form og omfang. Undervisningen er i alle tre elementer holdundervisning 2 t. ugl. i hele semestret. Med testteori og samtale og interviewteknik er der således ialt 10 timers undervisning om
ugen. Desuden forventes det at de studerende deltager i undervisning fælles for 7. og 9. semester.
8. semester
1. Praktik i 13 uger man-tors. med start første uge i februar. (Praktiksteder: se senere).
2. Praksisrefleksion. Diskussion af patientkasuistikker (fx mhp. differential-diagnostik, undersøgelsesstrategier, og sociale konsekvenser) og andre praksisproblemstillinger. Undervisningsholdet er også forum for drøftelse af praktikopgaver.
3. Klinik I. Neurologiske og neuropsykologiske aspekter ved neurologiske sygdomme I. Systematisk gennemgang af de hyppigste (neuropsykologisk relevante) neurologiske sygdomme og deres neuropsykologiske følger. Dækker bl.a. demens og demenssygdomme (specielt Alzheimer's sygdom), depression og pseudodemens, hovedtraumer og apopleksi. Vægten i Klinik I er på diffuse og multifokale sygdomstilstande, og på differentialdiagnostik.
4. Videoseminar
5. Enkeltdagskurser. 67 timerskurser med øvelser i 1) Anvendelse af PCprogram til skoring af neuropsykologiske prøver, og 2) Anvendelse af neuropsykologisk litteraturdatabase til emnesøgning, referencehåndtering og udskrivning af bibliografier og referencelister.
Form og omfang: Klinik I og praksisrefleksion er hold-undervisning 2+1 t. fredage i hele semestret.
Videoseminar er ca. 1 t. ugl. Der er således ialt 4 timers undervisning på den ugentlige "praktikfrie"
dag.
9. semester
1. Neurokemi. Gennemgang af transmittersystemer og deres betydning ved neurologiske og psykiatriske sygdomme og ved neuropsykologiske symptomer. (Hvert andet år, vekslende med neuroanatomi).
2. Teorihold. Undervisningen gennemføres med to eller tre blokke:
A) Klinik II. Neuropsykologiske aspekter ved neurologiske sygdomme II. Gennemgang af en række mindre hyppige (men neuropsykologisk væsentlige) neurologiske sygdomme og deres neuropsykologiske aspekter, herunder fokale syndromer. Dækker bl.a. dissemineret sklerose, epilepsi, neuroinfektioner, de mindre hyppige demenssygdomme, aneurysmeblødninger og tumorer. Vægten i Klinik II er overvejende på fokale syndromer og mere afgrænsede, specifikke neuropsykologiske følger.
B) Neuropsykologisk genoptræning. Undervisning ved medarbejdere ved Center for Hjerneskade, KUA. (Desuden deltagelse i workshops arrangeret af Center for Hjerneskade)
C) Semesterprojekt og specialeideer. Mundtlig og skriftlig fremlæggelse med holddrøftelse. Semesterprojekterne er små opgaver på max. 4 sider.
3. Videregående neuropsykologiske emner/Casegennemgang. Mere dybtgående gennemgang af ét eller flere neuropsykologiske emner og deres kliniske og/eller teoretiske implikationer, evt. i seminarform; eller gennemgang af neuropsykologiske syndromer med patientdemonstration og/eller casegennemgang.
4. Børneneuropsykologi. Elementær indføring fælles for flere grene (Anv. IV).
Form og omfang. Neurokemi og teorihold er holdundervis-ning 2 t. ugl. hele semestret, mens
omfanget af videregå-ende emner/casegennemgang vil variere efter behov, interesse og ressourcer.
De tre elementer udgør samlet grundlaget for Anv. III. Sammen med videregående forskningsmetode (kvantita-tiv) og Anv. IV forventes ialt 12 timers undervisning om ugen i semestret.
10. semester
1. Specialeprojekt (tidligere emner, se senere)
2. Specialegruppe/forskningsseminar. Seminar 1 gang mdl. primært med fremlæggelse og
drøftelse af specialeprojekter og skriveteknik. Sekundært artikelreviews, litteratursøgning, forskningsetik og andre projektrelaterede emner. (Alternativt seminar vedr. kognitive eksperimenter,
herunder kognitive PETstudier, fælles med Informationspsykologi)
Praktiksteder
Børneområdet
Eksamener
Anvendt psykologi II (95studieordning; efter 7. semester)
Mundtlig eksamen med synopsis (1015 sider) som oplæg. På baggrund af semestrets undervisning
vil det være mest naturligt at udarbejde synopsis, som på et kognitivt område (fx hukommelse,
sprog, visuel perception, opmærksomhed, m.m.) eller et aspekt heraf, redegør for de centrale
neuropsykologiske problemstillinger og teorier på det valgte område, herunder dets almenpsykologiske grundlag, dets cerebrale grundlag, manifestationer af dysfunktion ved hjerneskade, undersøgelse og behandling. Alternativt kan udgangspunktet være et neuropsykologisk syndrom (fx amnesi,
afasi, visuel agnosi, neglekt), herunder syndromets almenpsykologiske grundlag, centrale forklaringsmodeller, undersøgelsesmetoder og de væsentligste kliniske og teoretiske problemstillinger.
Pensum er 1200 sider, heraf 400 sider metodisk litteratur. (Øges formentlig med 300 sider valgfrit)
Professionspsykologi (95studieordning; efter 8. semester)
Mundtlig eksamen med synopsis på 1015 sider. Det vil være naturligt at belyse en problemstilling fra
praktikken, fx vedrørende en bestemt patientkategori eller et neuropsykologisk syndrom. I mange
tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at bygge opgaven op omkring en patientkasuistik (eller nogle
få patienter), hvad enten opgaven vedrører en undersøgelsesmæssig eller behandlingsmæssig
problemstilling, eller andet. Pensum er 500 sider litteratur, sammensat af den studerende efter aftale
med faglærer.
Anvendt psykologi III (95studieordning)
Kursusevaluering A. Med mindre andet er aftalt indebærer dette deltagelse i semestrets undervisning og mindre synopsis/opgave (ca. 4 sider) over selvvalgt og godkendt emne. Pensum er 1500 sider sammensat af den studerende efter aftale med faglærer.
Anvendt psykologi IV (95studieordning)
Kursusevaluering A. Pensum er 500 sider.
Specialeprojekt
Specialet kræver selvstændighed, dybde og videnskabelig tankegang i behandlingen af det valgte emne. Der er valgfrihed mellem rent teoretiske emner (oversigt over et emne), empiriske projekter, eller et teoretisk emne belyst med illustrative data. Empiriske projekter foretrækkes. En hensigtsmæssig form har i mange tilfælde vist sig at være en opdeling af specialeopgaven i en første teoretisk del med en forholdsvis bred oversigt over emnet efterfulgt af en anden mere specifik empirisk del baseret på egen (mindre) undersøgelse eller deltagelse i forskningsprojekt. De mulige emner belyses bedst ved eksempler på tidligere opgaver.
specialeopgaver fra
1997 (indtil ca. 2001-2002 fra grenen)
Kommenterede eksempler fra "neurogrenen" indtil 1997
Carolina Ripa. (1997). Indsigt og psykosocial outcome en metaanalyse af sammenhængen mellem sygdomsindsigt og længerevarende konsekvenser af akut opstået hjerneskade. (Teoretisk speciale om den hjerneskadede patients indsigt i sine vanskeligheder og mangel herpå, og hvordan dette påvirker forløbet).
Søren Kyllingsbæk. (1997). Selektiv visuel opmærksomhed automatisering og visuel kompleksitet. (Empiriske studier af hvordan gentagende træning kan give anledning til automatisering af de underliggende processer).
Rikke Lomholt. (1997). Om sammenhængen mellem kognitivt funktionsniveau og selvrapporteret funktionsevne blandt hjemmeboende ældre i Brønshøj-Husum. (1997). Empirisk speciale med analyser at et stort datasæt baseret på egen undersøgelse.
Lisbet Marstrand. (1997). Opmærksomhed og arbejdshukommelse belyst ved registrering af eventrelaterede potentialer. Kombineret teoretisk og empirisk speciale med oversigt over begreber og metoder efterfulgt af en redegørelse for en under-søgelse udført på August Krogh Instituttet.
Anne Margrethe Nissen. (1996). Demensdiagnostik hos ældre med formodet normaltryks-hydrocephalus. (Teoretisk speciale med illustrative eksempler fra egen undersøgelse af patienter, for få til at bære kvantitativ databehandling)
Christian Gerlach.(1995). Effects of category and laterality in object recognition. (Empirisk arbejde
baseret på undersøgelse af 36 normale forsøgspersoner, som fik forevist billeder i halvsidig
synsfelt).
AnneMette Guldberg Madsen.(1995). Perception af ansigter Perception og frembringelse af
ansigtsudtryk. (Bred oversigtsarbejde med særlig vægt på perception og produktion af emotioner).
Åse Bundgård.(1994). Dyslektikeres særlige forarbejdningsvanskeligheder ud fra teorier om
læsning. (Teoretisk speciale med vægt på fonologiske vanskeligheder).
Henrik Mortensen.(1994). Lyme neuroborreliose: En årsag til kronisk encefalopati? (Empirisk
arbejde med efterundersøgelse af 42 konsekutive patienter, sammenlignet med normale kontrolpersoner).
Elisabeth Müller.(1994). Attention Deficit Hyperactivity Disorder en frontallapsdysfunktion ?
(Teoretisk arbejde over frontallapssymptomer og teorier, og ADHD, med sammenlignende analyser).
Karin Nørgaard.(1994). Agrafi: En oversigt og en undersøgelse af skriveforstyrrelser hos patienter
med Alzheimers sygdom. (Bred oversigt suppleret med analyse af empiriske data indsamlet tidligere
af andre).
Louise Bergøe.(1993). Kognitive funktioner og dysfunktioner hos voksne dyslektikere. (Kort oversigt
over emnet og en under-søgelse af 19 voksne ordblinde sammenlignet med kontroller for at belyse
spørgsmålet, hvad ordblindhed betyder for tolkningen af neuropsykologiske data).
Kim Rune Hansen.(1993). Frontallapssymptomer efter svære hovedtraumer. (Bred oversigt efterfulgt
af mindre egen undersøgelse af en gruppe hovedtraumepatienter).
Birgit Bork Mathiesen.(1993). Hjerneskade, jeg'et og selvet.
(Teoretisk speciale med analyse af brugbarheden af psykodynamiske formuleringer for aspekter af
frontallapssyndrom).
Yderligere oplysninger om neuropsykologisk grenspecialisering gives ved henvendelse til
Anders Gade, lokale 3-3-23. Træffetid torsdage kl. 12-13, eller efter aftale (tlf. 35 32 87 58)
Neuropsykologisk grenspecialisering: Pensum
Anvendt psykologi II:
Pensum er 1200 sider, inc. 400 sider metodelitteratur.
Obligatorisk:
Kolb, B., & Whishaw, I.Q. (1995). Fundamentals of human neuro-psychology. (4th Ed.). San Francisco: Freeman.
Valgfrihed mellem:
Crawford, J.R., Parker, D.M., and McKinlay, W.W. (Eds.)(1992). A handbook of neuropsychological
assessment. Hove: Erlbaum. (Kapitlerne 13, 5, 714 og 17, ialt 300 sider)
og
McCarthy, R.A., & Warrington, E.K. (1990). Cognitive neuropsy-chology: A clinical introduction. San
Diego: Academic Press.
De sidste 100 sider metodelitteratur aftales i forbindelse med undervisningen. For studerende, som
forbereder sig til praktik i børneneuropsykologi, aftales metodelitteratur individuelt.
Professionspsykologi:
Pensum er på 500 sider.
Pensum aftales individuelt. I undervisningen anvendes (foruden Kolb & Whishaw) som grundbøger:
Grant, I. and Adams, K.M. (Eds.)(1996). Neuropsychological assessment of neuropsychiatric
disorders. (2nd Ed.). New York: Oxford University Press,
og
Lishman, W.A. (1998). Organic psychiatry: The psychological consequences of cerebral disorder.
(3rd Ed.). Oxford: Black-well.
Anvendt psykologi III:
Pensum er på 1500 sider.
Pensum aftales individuelt, men bør omfatte dele af de to bøger nævnt under professionspsykologi, samt
Meier, M.J., Benton, A.L., and Diller, L. (Eds.)(1987). Neuro-psychological rehabilita-tion. Edinburgh: Churchill Living-stone (Eller en alternativ grundbog i neurop-sykologisk genoptræ-ning).
Studerende med subspeciale i børneneuropsykologi kan aftale alternativt pensum.