13 Fortællinger fra Thyholm    -      Filmbeskrivelser, biografier og portrætter
 af filmenes medvirkende

   

 

1. Kresten Rusbjerg og Thyholms Egnsmuseum "Apotekergården"

Kunstmaler Kresten Rusbjerg fortæller om sit køb af Apotekergården, hvis oprindelige navn var Bisgaard. Rusbjerg beretter, at stedets historie kan føres tilbage til 1664. Det var landbrug, indtil det i 1822 blev solgt til Ustvaldt, der samme år havde fået bevilling til at drive apotek. I 1828 fik den daværende apoteker også tilladelse til at handle med forskellige varer som sild, tobak, salt med videre. Da apoteket i 1869 blev flyttet til Hvidbjerg, fortsatte købmandshandelen, som omkring 1900 blev flyttet over i bygningen ved siden af, hvor der så har været købmandsbutik indtil for få år siden. Bisgårdens jordtilliggende er i tidens løb solgt fra. Da Rusbjerg overtog stedet, kaldtes det også "Bondes hus" efter den navnkundige købmand Bonde, men det brød Rusbjerg sig ikke om, og det blev altså til Apotekergården, da han havde fundet ud af stedets historie. I 1990 blev gården indrettet til museum, som fik navnet Apotekergården.

Kresten Rusbjerg, Apotekergården og Thyholm Egnsmuseum er således uadskillelige. Kresten Rusbjerg har gennem mange år haft sin atelier på Apotekergårdens loft og har her med stor dygtighed gengivet Thyholms natur i tegninger og akvareller.

Kresten Rusbjerg

Kunstmaler

Kresten Rusbjerg er født i 1918 i Struer som søn af fisker Niels Rusbjerg og Ingeborg R. Han kom i lære som maler i 1934, hvorefter han beskæftigede sig som maler og tegnelærer. Var i lange perioder gennem 18 år i Grønland ved forskellige beskæftigelser. I 1961 erhvervede han Bondes hus i Søndbjerg og døbte det Apotekergården. Der er nu egnsmuseum, og Kresten bor i en længe af museet.

 

 

 

 

 

 

   
   
   
   

2. Jenny Dam og Søndbjerg Strand

Jenny "Dam" fortæller i en samtale med Anton Gadegård træk fra sin opvækst og et langt liv ved Søndbjerg Strand. Jenny "Dam" var den yngste af Maren og Jens Dam Poulsens 14 børn. Hendes opvækst var på mange måder særpræget og dog tidstypisk for en fattig fiskerfamilie på Thyholm

Ved giftermålet i 1932 med Peder Sørensen - også kaldet Yde - overtog de hendes fødehjem ved Søndbjerg Strand. Stedet havde været øde - lokalt blev det omtalt som "æ vej'end" - men i løbet af 1950'erne og 60'erne blev det et populært sommerhusområde. I 1959 åbnede parret en kiosk, og Jenny fik dermed en stor berøringsflade og blev en kendt og elsket skikkelse. FDF´ere i lejr på Lyngtoppen nød også godt af kiosken. I 1970'erne lukkede den, men parret blev dog boende i huset; Jenny indtil for et par år siden. Hun døde i 2006. Huset findes stadig, men er i dag et sommerhus.

Jenny Margrethe Sørensen

Pensionist

Jenny Dam er født i 1910 som den yngste af Maren og Jens Dam Poulsens 14 børn. Hun overtog sammen med sin mand Peter Yde Sørensen barndomshjemmet ved Søndbjerg Strand. I 1959 oprettede hun en kiosk og på den måde blev en kendt og elsket skikkelse i det sommerhusområde, som voksede frem. Jenny Yde, som hun normalt blev kaldt, døde i 2006.

 
   
   
   
   

3. Martin Gade om en svunden tid i Hellerød og Odby

Martin Gade fortæller i en samtale med Anton Gadegaard historier fra gamle dage i "søndersognene". Det er historier fra en tid, hvor de markante personligheder blev beskrevet i anekdoter om konkrete handlinger og udtalelser, som udtrykte det væsentlige og særegne i personens karakter og væremåde. Nogle af historierne har den nu 93-årige Martin Gade selv oplevet, mens andre har været fortalt i slægtled.

Han starter med historien om sin oldefar, den fattige tømrersvend i Hellerød, som ikke måtte få sin Cecel, den rige bondes datter. Han (Christen Thomsen Gade, 1799-1878) fik hende alligevel, og han og sønnen Niels Gade kørte i tilsammen mere end 80 år med hestevogn til kroer, markeder og byer i Midt- og Østjylland og solgte røgede ål. Røgede ål var en Thyholmer-specialitet, og især Niels Gades saltning, røgning og salg af ål er velbeskrevet

Martin Gade

Fhv. gårdejer

Martin Gade er født 1913 i Odby. Han har siden 1932 ejet og drevet Skelhøjgård i Odby, hvor han stadig bor i aftægtslejlighed i husets nordende.

Martin var et særdeles aktivt medlem af modstandsbevægelsen under besættelsen. Herom fortæller han selv i dokumentarfilmen "Besættelsestiden på Thyholm", som var den første udgivelse i serien "Den levende Egnshistorie".

 
   
   
   
   

4. Hvidbjerg - en by i udvikling

Hvordan så Hvidbjerg ud for 100 år siden? I denne fotomontage tager Anders Gade seerne med rundt i Hvidbjerg og viser udviklingen fra før til nu gade for gade.

Indtil 1882 var Hvidbjerg sogns tyngdepunkt i Flovlev og Barslev tæt ved hovedvejen, og i selve Hvidbjerg by var der kun en smule bebyggelse lige syd for kirken. Med jernbanens oprettelse blev kroen straks flyttet fra Flovlev til en placering lige ved den nye station, og byen udviklede sig hurtigt, så der 40 år senere var over 100 erhvervsdrivende - købmand, håndværkere, dyrlæge, læger og hele to hoteller.

De gamle fotografier er fra Egnshistorisk Arkiv, og de er matchet med nye taget sommeren 2005.

   
   
   
   

5. Håkon Rysgaard og Tambohus Kro

I denne film fortæller Håkon Rysgaard, der døde i 2005, om hvordan det gik til, at han blev kroejer, og om sin tid på Tambohus kro og om sit politiske arbejde. Han og hustruen Thea overtog kroen i1952. De var forinden i 1947 startet som købmandspar i kroens nordre ende. På dette tidspunkt drev Ane Lund, - den tidligere ejers enke - i en alder af 80 år stadig kroen. Ved hendes død i 1952 overtog Thea og Håkon Rysgaard kroen, idet Håkon i nogle år, samtidig med at han drev købmandsforretning, serverede i weekenden på kroen og derved havde fået lyst til at blive kromand.

Med Rysgaard-slægtens overtagelse startede en ny æra for Tambohus kro og dermed også for fiskerlejet.

Kroen er dog ældre end fiskerlejet Tambohuse. Det er nemlig en gammel færgekro. Den ligger, hvor sundet mellem Thyholm og Jegindø er smallest og overfarten mest naturlig. Stedet var i 1700-tallet øde og ubeboet, omend benyttet både af fiskere fra Hellerød og som ladeplads. En Peder Larsen Tambo bosatte sig med sin familie ved overfartsstedet i 1787 og byggede Tambohuset. Hans søn Peder Pedersen Tambo fik eneret på færgeoverfarten i 1830 og 12 år senere kgl. bevilling til krodrift i Tambohuset. (Først i 1836 flyttede den første fisker fra Hellerød til, hvad der skulle blive Tambohuse).

Kroen forblev i Tambo-slægtens eje til 1952, hvor Rysgaard overtog. Filmen på DVD handler mest om Rysgaard-æra'en. Træk af den tidligere historie er med som supplerende materiale på www.

 1992

Håkon Rysgaard

Fhv. kroejer og minkavler

Håkon Rysgaard er født i 1919 i Ydby Sogn som søn af gdr. og planteavlskonsulent Jens Martinus Christensen og Karen C. Efter kort tid ved landbruget kom han i købmandslære. I 1947 købte han købmandsforretning i Tambohus. Senere, i 1952, købte Håkon sammen med sin hustru Thea Tambohus Kro. Fra 1976 drev de kroen sammen med sønnen Sten, og fra 2006 er sønnesønnen Jens medejer.

Håkon har været medlem af adskillige råd og kommissioner. Var bl.a. i sognerådet i 16 år og skatterådsformand i 21 år. De sidste år, Håkon levede, var han meget aktiv som kustode på Egnshistorisk Museum, Apotekergården, som han også havde været med til at starte. Håkon døde i 2005.

   
   
   
   
6. Aftægtskontrakten

Samtale mellem Karl Henry Madsen og Holger Vestergård - begge fra Flovlev - om en aftægtskontrakt fra 1887, da Holgers bedstefar overtog gården Vestergård fra forældrene.

En aftægtskontrakt var det juridiske dokument, hvori den nye ejer af en landejendom som en del af prisen påtog sig forsørgelsespligt over for den tidligere ejer og dennes hustru, så længe de levede. En aftægtskontrakt var den eneste garanti for, at man kunne skaffe sig en tryg alderdom uden at risikere at ende på fattiggården eller i fattighuset.

Forsørgelsespligten bestod i reglen af en række velspecificerede ydelser af naturalier og fri bolig på gården. Der var taget højde for omtrent alt i aftægtskontrakten - ofte også hvordan begravelsen skulle finde sted. Holger Vestergård giver i filmen en række eksempler på, hvad der skulle ydes.

Holger Vestergaard

Fhv. landmand

Holger Vestergaard er født i 1929 i Flovlev på Thyholm som søn af husmand Ingvar Vestergaard og Johanne V. Han overtog fødehjemmet i 1964, hvor han stadig bor.

Hans interesser omfatter egnshistorie, naturen og jagt.

 

 

 

 

 

 
   

 

 

 

7. Skudsmålsbogen

Holger Vestergård fortæller i en samtale med Karl Henry Madsen om, hvordan det var både i hans egen ungdom og tidligere at komme ud "at tjene". Han fortæller også om skudsmålsbøger, som var blevet indført i 1832. Ifølge forordningen herom skulle tjenestefolkene nu medbringe en standardiseret skudsmålsbog, når de skiftede plads.

Normal kutyme var, at tyendet fik skudsmålsbogen til konfirmationen, og at præsten noterede navn, forældres navne, samt konfirmationsdato. Indtil 1867 blev også noteret, hvordan konfirmandens kristendomskundskab og opførsel havde været, ligesom et skudsmål fra husbonden blev noteret, hver gang tyendet afsluttede et tjenesteforhold. Der var ligeledes et skudsmål fra præsten ved flytning over sognegrænsen.

Holger Vestergård har sine bedsteforældres skudsmålsbøger oprettet i 1870 og 1872. I disse bøger er der ikke egentlige skudsmål.Ved en ændring i 1867 var det nemlig blevet bestemt, at husbond ikke måtte indføre skudsmål eller nogen som helst andre bemærkninger end fra og til hvilken tid tyendet var fæstet, i hvilken egenskab og til hvilken løn.

Ordningen med skudsmålsbøger blev ophævet i 1921, da den såkaldte medhjælperlov blev gennemført. Ved samme lejlighed ophørte husbonds revselsesret.

Karl Henry Madsen

Fhv. landmand

Karl Henry Madsen er født i 1938 i Skyum ved Hørdum som søn af gdr. Mads Larsen Madsen og Karen M. Han er uddannet ved landbrug og købte gården "Trinodde" i Flovlev i 1968, som han drev frem til 1998, hvor han flyttede til Hvidbjerg.

Karl Henry har virket som kirkesanger i 25 år og tager ofte ud og underholder med oplæsning på thybomål.

 

 

 

 

 

   
   
   
   
8. Thyholm fra luften

Foto- og videomontage fra en flyvetur over Thyholm en aften i juli 2006. Filmen skifter mellem billeder af landskabet og af detaljer i bebyggelsen. Vi kommer ind sydfra og ser først søndersognene, især Søndbjerg og Odby. Herfra går turen over Flovlev til Hvidbjerg, som vi cirkler omkring og ser grundigt på alle vinkler. Efter Kallerup - hvis kær er rigtig pænt ovenfra - går vi højere op og får overblik over Draget, Lyngs og Skibsted Fjord, og efter en afstikker til Doverodde og Boddum runder vi Jegindø. Set sydfra ligger den kønt i alt det blå og med den form, som vi forventer fra kortet, mens andre vinkler i filmen er mere overraskende og giver nye perspektiver på Thyholm.

Per Møller har redigeret sine egne videosekvenser sammen med Anders Gades fotografier.

   
   
   
   
9. Andelsmejeriet Thyholm

Thyholm og Jegindø har haft tre andelsmejerier: "Godthåb" i Uglev fra 1888, "Thyholm" i Hvidbjerg fra 1898 og Jegindø andelsmejeri fra 1910. Denne film handler alene om mejeriet i Hvidbjerg og overvejende om de sidste 40 år inden dets nedlæggelse i 1983. Fortælleren er mejerist Henning Østergaard, og han interviewes af Jens Jørgen Lind. Østergaard kom til Hvidbjerg i 1946 og gjorde sin læretid færdig her. Han fortæller om en tid med dampkraft, søndagslukning, diktatoriske bestyrere og små oprørsforsøg, og det virker i sandhed som erindringer fra en svunden tid. Men han fortæller også om en hurtig udvikling og tekniske fremskridt.

Filmen introduceres af Torben Bo Jansen, som er fremtidsforsker. Han er også interesseret i andelsbevægelsens historiske betydning og sætter mejeridriften på Thyholm ind i en større national sammenhæng. Det første andelsmejeri blev dannet i 1882. Ideen spredtes hurtigt, og andelsbevægelsen blev en afgørende faktor i landbrugets omstilling til nye tider og ny velstand.

Henning Østergaard

Mejerist

Henning Østergaard er født 1924 i Gimsing Sogn ved Struer som søn af banebetjent Kresten Østergaard og Kirstine Ø. Han kom i lære som elev på Struer Andelsmejeri i 1943 og kom til Andelsmejeriet Thyholm i 1946, hvor han afsluttede sin læretid. Han var ansat på mejeriet i 37 år og var med til at" lukke og slukke" i 1983, da han gik på efterløn.

Henning har altid interesseret sig for egnen, naturen og sport. Bor i Hvidbjerg.

 

 

 

 

Kommentator: Torben Bo Jansen

Torben Bo Jansen

Fremtidsforsker, mag.art.

Født 1942, magister i sociologi 1968, ansat på Københavns Universitet 1966-74, tilknyttet Instituttet for Fremtidsforskning 1974-82 og leder af Institut for Anvendt Fremtidsforskning siden 1982. Har været formand for Selskabet for Fremtidsforskning og fungerer aktuelt som Selskabets generalsekretær.

   
   
   
   

 

 

10. Bjørndal Kalkværk - Den sidste kalkværksbestyrer

Den 96-årige Ejnar Grud blev den sidste bestyrer af Bjørndal Kalkværk, som ligger omtrent midt på Thyholm. I denne film fortæller han i en samtale med Anton Gadegaard om produktionen af kalk, mens man endnu brændte. Han fortæller, hvordan man brændte bleger, om arbejdstider og meget mere.

Bjørndal kalkværk var en betydelig egnsindustri i omkring 200 år. Kridt er tæt på overfladen flere steder på Thyholm og menes også at have givet navn til Hvidbjerg. Ifølge Aagaards beskrivelse fra 1802 begyndte anvendelsen i 1730'erne først til kalkning og snart efter til jordforbedring og - efter brænding af kalkstenen ("bleger") - til murkalk anvendt i mørtel.

Der har været andre ovne i området ved kridtgravene end de endnu eksisterende, og der blev brændt og udført store mængder. Den brændte kalk fra Bjørndal var værdsat over hele Jylland, og fra 1882 skete forsendelsen med jernbanevogne fra Uglev station. Brændingen ophørte, som Ejnar Grud fortæller det, under 2. Verdenskrig, da det blev umuligt at skaffe brændsel. Brydning af jordbrugskalk fortsatte indtil 1957.

Ejnar Grud

Fhv. gårdejer

Ejnar Grud er født i 1908 i Serup, Odby sogn, som søn af Jensine og Kresten Grud. I sine unge dage tjente Ejnar 5 år ved en ældre bror på Randersegnen. De andre 92 år har han tilbragt på Thyholm.

Han blev den sidste bestyrer og driftsleder på Bjørndal Kalkværk, mens det var privatejet. Ellers har han hele livet været landmand. Han bor nu i Uglev i plejebolig.

 

 

 

 

 
   
   
   
   

 

 

11. Den sidste færgemand på Bøhl

Jacob Olesen var den sidste færgemand på overfarten mellem Bøhl på Jegindø og Hesterodde ved Lund på Mors. Jacob bor endnu i Bøhl, og han har sin egen teori om, hvorfor stedet hedder Bøhl. Jegindø hørte fra 1605 under herregården Gl. Lund på Mors, og i et rejsebrev fra 1805 hedder det bl.a.: "I Øster Assels sogn ligger herregården Lund .... En af dens sidste ejere var cancelliråd Lund, en hård tyran, hvis navn endnu nævnes med skræk. Han plagede bønderne med umådelig hoveri .... Han tvang indbyggerne på Jegindø, som havde en halv mil over vandet, til at komme til hove i hvad vejrlig, det end var, og pryglede dem og satte dem på træhesten, når de kom for sent". Jacobs teori er, at stedet kom til at hedde Bøhl, fordi bønderne stod her på stranden og "bølede", når de bange ventede på at komme med færgebåden over til herregården.

Efter Jegindbøndernes køb af deres gårde i 1790'erne var der fortsat behov for færgeri, for administrativt forblev øen under Mors. For gående og ridende (og senere cyklende) sydfra til Mors var der også for lang omvej over Thy eller Salling. Jegindboere fik bevilling til færgedriften i 1860, og fra 1895 havde Jacob Olesens morfar og senere hans far færgeriet. I de sidste 10 år inden afviklingen i 1960 var faderen syg, og Jacob blev hans afløser og dermed den sidste færgemand. Det fortæller han om i filmen i en samtale med Herman Rømer.

Jacob Olesen

Fiskeopkøber

Jacob Olesen er født 1931 i Bøl på Jegindø som søn af Thomas Olesen og Jensine O. Han startede som fisker, og 1949 - 1960 arbejdede han også for faderen, som havde Bøl -Mors færgeriet. Han har været minkavler fra 1955 til 2000. Derudover har han siden 1962 været fiskeopkøber.

Jacob Olesen har været med i bestyrelsen for adskillige foreninger, ofte som formand, og har bl.a. været med til at starte en borgerforening på Jegindø og indføre vekselstrøm på øen i 1969. Bor i Bøl.

 
   
   
   
   

 

 

12. Oddesundbroen - en bro bygges

Den 15. maj 1938 var en festdag, og aldrig - hverken før eller siden - har der været så mange samlet til en fest på Thyholm. Mellem 40 og 50 tusind menes at have deltaget i indvielsen af Oddesundbroen. Blandt dem var Edith Pedersen, som dengang var 14 år gammel, og som lige var kommet til Thyholm, hvor hendes far var blevet stationsmester i Uglev.

Det fortæller hun om i en samtale med Herman Rømer i denne film, som også giver et historisk blik lidt længere tilbage. Oddesund er Thyholms forbindelsesled sydover, og efter Aggertangens gennembrud i 1825 blev det også overfartssted for resten af Thy. Færgefarten med småbåde og pramme blev afløst af jernbanefærger fra 1882, og i 1930 blev en ældre tanke om en fast forbindelse genfremsat, nu som et forslag om en kombineret vej- og jernbanebro. Resultatet blev, som vi alle kender det, en pæn lavbro på knap 500 meter og med klap. Edith Pedersen fortæller også om byggeriet, som var stort og kompliceret, for der er både betydelig dybde og stærk strøm i Oddesund.

Jens Søe fra Boddum er den måske bedste rimsmed på Thybomål. Han skrev til indvielsen det berømte "Vi sejer Tak for æ Bro", og filmen slutter med Bent Hargaards fine recitation af dette digt i brovagtens lokale over broen.

Edith Pedersen

Fhv. boghandler

Edith Pedersen er født 1924 i Jels sogn som datter af portør A. H. P. Hyllested og hustru E. H. I 1938 flyttede hun med forældrene til Uglev, hvor faderen blev stationsmester. Hun kom i lære som boghandler i 1939 og erhvervede P. Jensens Boghandel i Hvidbjerg i 1963, som hun drev frem til 1985.

Edith har været medhjælper på Egnsmuseet, Apotekergården, lige fra starten i 1990.

 

 

 

   
   
   
   

 

13. Mysteriet "13" på Thyholm - Overtro og sammenhold

"Indvaanerne ere rolige, arbeidsomme, ædrue, skarpsindige og lærvillige". Sådan blev der skrevet om Thyholmboerne i 1769 i den såkaldte Pontoppidans "Den Danske Atlas", og det er vi da mange, som gerne vil tro. Men skal vi tro denne trettende film, så har overtroen også haft godt fat i thyholmboerne - eller i hvert fald dem fra Flovlev.

Holger Vestergård og Karl Henry Madsen taler i denne film sammen om overtro og sammenhold i "gamle dage", hvilket vil sige før fjernsynets tid. Da gik naboerne sammen om aftenen, og så fortalte den ældre generation historier fra svundne tider. Der var historier om varsler, om trolddomskunst, om hovedløse grise og om den store sorte hund i Kallerup. Holger Vestergård fortæller sine historier, så man ikke helt ved, hvad man skal tro. Tror han selv på dem? Men han har også et glimt i øjet, så det gør han måske ikke.

Og hvad er mysteriet om tallet 13 på Thyholm? Svaret er i filmen.

   
  Tekster: Per Møller, Anna Fomsgård & Anders Gade
  Foto & opsætning: Anders Gade