Andelsmejeriet Godthåb i Uglev Thyholm

Uddrag af Chr. Odgård "Landbruget", 1984 (I Årsskrift for Egnshistorisk forening for Thyholm og Jegindø):

 

Mejeribruget indtog en meget central position i den stærke udvikling, dansk landbrug gennemgik i forrige århundredes sidste årtier. Traditionelt havde man fremstillet smør og ost på de fleste gårde; med mere eller mindre godt resultat. Denne produktion foregik enten i bryggerset eller i et dertil specielt indrettet rum, hvilket især var tilfældet på de lidt større gårde.

Efterhånden begyndte man at samle og bearbejde mælken på enkelte gårde eller i privatmejerier, hvilket betød en bedre kvalitet og dermed højere priser for produkterne. I 1880 kostede den bedste smør ca. 225 øre pr. kilo, medens den ringeste kvalitet betaltes med 135 øre kiloet. Disse store ujævnheder i kvalitet og pris var en væsentlig del af baggrunden for, at bønderne begyndte at løfte i flok. Samtidig ville bønderne selv få større indflydelse ikke blot på priserne, men også på tilvirkningsprocesserne.

Da det i 1879 lykkedes at konstruere en brugbar centrifuge, var vejen åbnet for stordrift. I 1882 oprettedes det første andelsmejeri i Hjedding, en virksomhed der viste sig at fungere godt, hvilket resulterede i, at ideerne derfra bredte sig i landbrugskredse landet over. På Thyholm startedes det første andelsmejeri i 1888. Det var »Godthåb« i Uglev , hvor der i forvejen var et privatmejeri ejet af Ludvig Pedersen, der senere blev gårdejer i Smerup. Den 21.3. 1888 afholdtes et møde i Søndbjerg skole, hvor andelsselskabet stiftedes. Protokollen fortæller om denne første aften:

Formedelst den Indrømmelse eller Tilbud som de tidligere Indteresentere har givet at ville forlods indbetale 500 kroner til Mejeriet Godthaab, naar hele Kommunens Beboere eller de som agtede at indtræde i Andels-Mejeri kan blive enige om at drive denne under Et.
  Skulde derimod ikke alle blive enige da betales der de her nævnte Mejeriets nye Indteressentere i Forhold dertil beregnet efter Hartkornet.
  Da alle som var mødt, cirka 60, var enige og villige til at indgaa i Andels-Mejeriet Godthaab efter de Regler og denne Priis som Mejeriet er kjøbt af Ludvig Pedersen at modtage til 1ste September 1888 i henhold til Skrivelse som godtages i Odby skole den 16. Marts«.

En person [Jørgen Falk Rønne], som overværede dette møde, fortæller:

»Jeg husker, at der stod en mand for bordenden med en del papirer foran sig og fortalte om, hvor storartet det ville blive med et fællesmejeri. Naturligvis har der været både oplyste og forstående folk til stede, men dem har jeg glemt for at se på nogle gårdmænd nede hvor jeg sad; en hel række side om side på bænken under vinduerne. De sad ganske stille, foroverbøjede med hænderne mellem deres knæ sugende roligt på deres piber. Ordene der blev talt syntes ikke at gøre større indtryk. Men da man kom til enkeltheder, og der blev nævnt summer, skete der en svær forandring med dem. De begyndte at svede. De tog af og til huen af og purrede sig i håret som for at lufte hovedet; de kløede sig bag øret, og hvad der var det mest talende, piberne gik ud, og de glemte at tænde dem igen.
   De fleste havde vel penge på kistebunden, i alt fald var deres gårde ikke prioriterede, og disse summer rørte deres inderste. Naturligvis ville de gerne være med til at tjene mange penge - men risikoen, »bette venner« .
   Endelig var der en som talte: »Æ vel et wæ mej, for hudden ka de find relighed i om det er mi peng eller aje djes heller om det er mi mjælk heller om det er mjælk fra en nan si goe«.
   Det der her blev givet udtryk for, var et stort problem i starten; alle regnede naturligvis med, at netop deres mælk var den absolut bedste«.

 

Drivende kraft ved etableringen af dette mejeri var nok Malthinus Villadsen, »Odbygård«. Han blev da også mejeriets første formand. For at have et grundlag at bygge på tegnede de enkelte andelshavere sig for et vist antal køer. 77 andelshavere var med fra starten, og de havde i alt tegnet sig for 470 køer, et gennemsnitligt antal på 6. Efterhånden kom der flere andelshavere til, men det drejede sig mest om leverandører med 1 eller 2 køer. Een gang i kvartalet kontrolleredes det, om andelshaveren nu også havde det antal køer, han havde tegnet sig for. Manglende køer betaltes med en mulkt på 5 kroner pr. stk.

 

 

Det oprindelige "Godthåb", mens det endnu lå i Serup (før branden)

Man købte Ludvig Pedersens privatmejeri for 4.788 kroner og 5 øre og fæstede ham som bestyrer for 1 år mod en fast løn på 1.000 kroner plus naturalier. Han fratrådte dog allerede efter 1½ års ansættelse; angiveligt på grund af dårligt samarbejde med leverandørerne og bestyrelsen, hvis medlemmer skiftevis kontrollerede indvejningsprocessen. Bestyrelsen blandede sig også i leverandørernes måde at fodre køerne på; så- ledes blev det påbudt at fodre med rapskager.


»Godthåb« var et såkaldt »missionsmejeri«, idet man holdt stille om søndagen. I 1894 blev gjort et forsøg på at ændre dette, og på opfordring fra flere andelshavere afholdtes ekstraordinær generalforsamling med søndagskørsel på dagsordenen. Navnene på de, som havde begæret mødet afholdt, blev råbt op, og de indgik alle på at lade forslaget falde.

 

 

 

 

 

Den 17. maj 1921 nedbrændte mejeriet og nyopførtes derpå i Uglev by, hvor man købte grund og beboelse af Kr. Borre for 17.000 kroner. Bygning af det nye mejeri, som blev taget i brug den 11. oktober 1921, kostede 24.751 kroner og 52 øre. Indkøb af maskiner beløb sig til 41.900 kroner.

 

 

 

 

 

Mejeriet havde også andre formål end at behandle mælk; således opførtes en kartoffelkogebeholder, ligesom man også havde tanker for befolkningens hygiejne, idet der indrettedes et badeværelse, hvor enhver kunne få et bad formedelst 50 øre, hvoraf bestyreren fik de 15 øre.

I 1934 påbegyndtes en ny forhandlingsprotokol. I bestyrelsens forord til denne står bl.a.: »Det er vort Haab at som Blade vendes i denne Bog og dermed Mejeriets Historie, at de økonomiske Forhold maa bedres saa meget, at stræbsomme og sparsommelige Landbrugere maa kunne svare enhver sit, og at Enighed og Fordragelighed maa være raadende ogsaa indenfor vort Mejeri. Dette til Efterretning for kommende Slægter. Uglev den 1., November 1934«.

Den aktuelle baggrund for dette forord var en bitter strid fra samme år mellem bestyrelsen og nogle andelshavere om ansættelsen af en ny bestyrer. Det resulterede i ekstraordinære generalforsamlinger, underskriftindsamling, mistillidsdagsordener til bestyrelsen. Og dog holdt bestyrelsen på sin ret til at antage en ny bestyrer, og således blev det.

Den 13. september 1957 udvidedes kredsen af andelshavere med 35 fra det nedlagte Jegindø mejeri.

 

 

                          I midlertid skulle det vise sig, at også to mejerier var for meget på Thyholm, for fra og med den 1.1. 1968 var også »Godthåb« i Uglev nedlagt, eller rettere sagt lagt sammen med »Andelsmejeriet Thyholm« i Hvidbjerg. Dermed forsvandt en virksomhed i »æ søndersogn«, som havde præget ikke blot leverandørernes dagligdag, men generelt sat sit præg på samfundslivet på det sydlige Thyholm.

 

 

 Anders Gade

Historien om Uglev mejeri, specielt den helt tidlige historie 1888-1900, er givet mere udførligt af Marie Søe Halkjær, som skrev opgave herom på historiestudiet på Århus Universitet i 2003. Hun publicerede en mere læservenlig udgave i Årsskrift 2004. I netudgaven her er der også link til universitetsopgaven