Andelsmejeriet "Thyholm", Hvidbjerg

Uddrag af Chr. Odgård "Landbruget", 1984 (I Årsskrift for Egnshistorisk forening for Thyholm og Jegindø):

[I Hvidbjerg-Lyngs blev man] i maj 1898 enige om at stifte Mejeriandelsselskabet »Thyholm«. På denne del af Thyholm var der også private mejerier, i Hvidbjerg således M. P. Nielsens mejeri. Også på en gård i Barslev samt på »Odgård« i Lyngs sogn var der mejerier. I hvor høj grad der var uddannet personale på disse private gårdmejerier vides ikke, men i »Odgård« boede i hvert fald i l890'erne en Poul Graugaard, der benævnes som mejerist. At han har været ansat som sådan er sandsynligt, idet gårdens ejer på det tidspunkt var Niels Sejersen, der havde lært landbrug på Landbohøjskolen, og på den måde måske var blevet inspireret til at oprette mejeri på gården. Han var også foregangsmand på dræningsområdet.

Den 11. juni 1898 afholdtes bestyrelsesmøde i det ny andelsmejeriselskab i Hvidbjerg. Som den første formand valgtes N. Overgaard, »Overgårdsminde«. På dennes ønske blev lærer P. Hansen fra Barslev kasserer. Man forhandlede med mejeriejer Nielsen i Hvidbjerg om køb af dennes mejeri, men da han forlangte 25.000 kroner for foretagendet, og bestyrelsen kun ville betale 20.000 kroner blev handelen trukket i langdrag for alligevel at ende ved de 20.000 kroner. Mejeriet i Hvidbjerg nåede hurtigt op på 215 andelshavere med i alt 716 3/4 koandele, hvilket svarede til 810 stemmer. Man havde stemmer i forhold til det tegnede koantal (man stemte efter kohaler); når antallet af stemmer ikke gik op med antallet af koandele, skyldtes det, at mange havde tegnet sig for kvarte, halve eller trekvarte koandele. Igennem tiden har det været meget diskuteret, om hver leverandør skulle have een stemme, eller om man skulle stemme efter antal køer, der producerede mælk til mejeriet. Sådan var stemmeafgivningen i andelsmejeriernes start, hvor det jo ikke var meningen, at den mindste leverandør skulle have lige så stor indflydelse stemmemæssigt, som den største leverandør. Det er et forhold, som har ændret sig i tidens løb og som ofte har været diskuteret, og der har været delte meninger om det betimelige i ændringerne, og meget ville have været anderledes, hvis man havde fastholdt det princip, men det har ikke været andelsbevægelsens mening, at alle skulle være lige stemmemæssigt. Fra begyndelsen skulle bestyrelsesmedlemmer betale en mulkt på 25 øre for uden lovlig grund at udeblive fra bestyrelsesmøder.

Den første mejeribestyrer hed Sylvest Hansen, og han lønnedes med 2% af den indvejede mælkemængde plus naturalier. I februar år 1900 blev leverandørerne fra det private mejeri på »Odgård« tilsluttet A/M Thyholm« mod at betale 6 kroner og 8 øre pr. koandel til mejeriet, der i øvrigt som »Godthåb« [I Uglev] havde strenge bestemmelser i lovene om søndagshvile .

I 1904 indrettedes badeværelse på mejeriet med styrt-, kar- og dampbad. Et styrtebad kostede 20 øre, de to andre former 25 øre. Man kunne også købe billetter; i så fald fik man 25 stk. for 4 kroner, hvoraf bestyrelsen erholdte de 10% for at føre tilsyn med anstalten og afvaskning af badekarret efter hvert bad.

 

Ved en generalforsamling i 1954 blev det vedtaget at bygge et nyt mejeri i Hvidbjerg med 106 stemmer for og 72 imod. Året efter blev 16 andelshavere fra Jegindø mejeri optaget som medlemmer. Den næste store udvidelse af leverandørkredsen fandt ... sted pr. 1.1. 1968, hvor »Godthåb« i Uglev blev nedlagt.

Ca. 1972

I gården mejeribestyrer (til 1976) Søren Kristian Riishede og
Svend "Rist" Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

I gården Søren Kristian Riishede -
i fordøren hans hustru Anna Marie Riishede

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- stillet til rådighed af Riishedes døtre

 

Nu regnede man så med at mejeriets fremtid var sikret i et langt åremål; eet mejeri måtte der være basis for i området Thyholm-Jegindø, især områdets klart afgrænsede karakter taget i betragtning. Og dog, »A/M Thyholm« kunne ikke leve op til de priser, de store landsdækkende mejeriselskaber fra 1970' erne har kunnet tilbyde leverandørerne. Resultatet blev derfor, at det sidste mejeri på Thyholm blev nedlagt i 1983 og leverandørerne tilsluttet »Mejeriselskabet Danmark«. Så nu [1984] forarbejdes Thyholm- og Jegindømælken så langt væk som i Holstebro.

Dermed har udviklingen på Thyholm fulgt en landstendens mod større enheder også inden for andelsbevægelsen. Det har for det lokale samfund betydet ikke blot tab af arbejdspladser, men også tab af et kulturelt og demokratisk bindeled i området.

 

Mælkekusk Anton Barslev, Styvel

 

Henning Østergård fortæller i film nr. 9 i "13 fortællinger fra Thyholm"  om mælkekuskene i 1940'erne og 50'erne

 

 

 

Anders Gade