Håkon Rysgaard & Tambohus Kro

 

Film nr. 5 i serien "Den levende Egnshistorie"
udgivet af Thyholm Egnsmuseum

indeholdt i DVD

"13 fortællinger fra Thyholm"
Oktober 2006

Fortæller på DVD: Håkon Rysgaard

Tambohus kro er oprindeligt en færgekro.  Peder Tambo fik færgeprivilegium i 1830 og 12 år senere også bevilling til en kro, som fik navnet Tambohuset.

Fiskerlejet Tambohuse opstod senere. Der blev ganske vist allerede tidligere drevet fiskeri fra ”Hellerød Strand”, som stedet blev kaldt, af både bønder fra Hellerød og fiskere fra Agger og Harboøre. Men først i 1835 flyttede den første fisker fra Hellerød til Tambohuse.

I 1952 overgik Tambohus kro til Thea og Haakon Rysgaard. De var i 1947 startet som købmandspar i kroens nordende, mens Ane Lund i en alder af 80 år stadig drev kroen. Med Rysgaard startede en ny æra for kroen, som i dag er værdsat både som feriested og for dens gode køkken.

Tambohus ligger, hvor sundet mellem Thyholm og Jegindø er smallest. Her var der færgefart, før der blev kro, og Tambohus kro er en gammel færgekro.

Historien på DVD er fra Rysgaards tid i Tambohus, dvs. fra 1947 og frem. Her vil vi også inddrage lidt af forhistorien
 

1)   Stedet

2)   Forhistorien (Tambo- og Lund-familierne)

3)   Rysgaard & Tambohus kro


 

 

  Tambohus juli 2006

Engelsk græs på strandengen mellem kroen og det gamle garnhus

Forhistorien

Færgemanden i Tambohus fik bevilling til at drive kro i 1842, og i 1992 udkom et jubilæumsskrift. Anna Louise Alstrøm (genealog født og opvokset i Tambohuse) skrev den historiske del, som er hovedkilden her.

Kortet er fra ca. 1830. Det område, som senere skulle blive Tambohuse, kaldtes da endnu Hellerød Strand og var ganske øde.  Det enlige hus ved stranden (på den umatrikulerede strand ud for matr. nr. 10) er Tambohuset. Det blev oprindeligt betegnet Præsthuset, og modsvarende var på Jegindø Præstbroen. Selv om Jegindø hørte under Mors i retslig henseende, og bøndergodset på øen hørte under herregården Lund på Sydmors, så hørte øen i kirkelig henseende til Thy og blev i perioder betjent af Søndbjerg-præsten.

 

 

Fra formentlig 1787  boede  Peder Larsen Tambo i eller ved Præsthuset. Hellerøds gårdmænd har været godt tilfredse hermed, for de udstedte i 1809 et skøde, hvormed de forærede Peder Tambo det stykke jord ved stranden, " hvor overfarten over Limfjorden sker til Jegindø, og hvorpå han lod opføre det hus, som han nu bebor"

Den første fisker fra Hellerød, som flyttede sit hus til stranden, var Morten Thomsen, og det skete i 1835. Færgefart og krohold er altså ældre end fiskerlejet. Stedet har dog været anvendt af både fiskere og til ladeplads, før der var bebyggelse.

 

Der er ikke bevaret billeder af det første Tambohus, men husets omtrentlige udseende og indretning er rekonstrueret efter den første brandtaksation i 1805

 

Sønnen Peder Pedersen Tambo overtog Tambohuset i 1823 for 50 rigsbankdaler og mod at love sin far spise, drikke og opvartning, som han selv får det.

Peder Tambo den yngre har været en både brav og foretagsom mand. Tambohuset blev hurtigt udvidet fra 11 til 20 fags længde. Det var på nippet til at blive helt ødelagt i en stormflod i 1839, men blev genopbygget og forbedret.

Peder Tambo døde i 1843 kort efter at have opnået kgl. bevilling til krodrift, men hans enke Gertrud havde fire sønner og 2 døtre hjemme og drev kroen videre. Hun udvidede i de følgende år med tre yderligere bygninger.

Redningsaktionen pdf  (v. Anna Louise Alstrøm, fra Årsskrift for Egnshistorisk Forening for Thyholm og Jegindø, 1992)

Bevilling til eneret på færgefarten, 1830

Bevilling til drive privilegeret kro, 1842

Takstblad 1861 pdf

 

Kort ca. 1885 over Tambohuse og Tambosund

Tambohus færgekro er på dette tidspunkt et helt kompleks af bygninger, og på vestsiden af vejen har nu fire eller fem fiskere bygget hus.

Vejen fra Hellerød i kortets sydvestlige hjørne går forbi Ørhøjgård (Æ Pig), mens der er sti ved den fremtidige linjeføring.

 

 

 

 

I 1865 afstod Gertrud kroen og færgefart  til den yngste søn, Christen Pedersen Tambo. Christen var blevet gift med Mette Cathrine Chrestensdatter Lund i 1863. Hermed kommer Lund-navnet til kroen. Navnet stammer fra Lund i Lild sogn, hvor Mett' Cathrin's bedstefar stammede fra.

Chresten købte jord til, og han har på et tidspunkt før 1890 startet en ny aktivitet, nemlig købmandshandel - efter sigende en blandet landhandel med alt for både bønder og søfolk. I 1886 lod han opføre en ny krobygning, nu langs med vejen, og det var i nordenden af dette hus, han indrettede sin handel, hvor den forblev til ind i 1950'erne.

Vinkelret på krobygningen blev bygget lade med krostald - den er nu ombygget og udgør sammen med den tidligere butik en del af kroen. Kro og færgedrift blev i denne periode drevet med 2 karle (eller sønner) og 1-2 piger.

 

Kren Tambo døde i 1892, mens enken Met Katrin levede videre i nyopført aftægtsbolig (der, hvor der nu i byggeri fra 1984 er værelsesfløj og kursusafdeling) indtil 1921.  Hun afstod Tambohuset til sønnen Niels Lund Pedersen i 1893.

 

 

Niels Lund var gift med Ane, som var gårdmandsdatter fra Semb, og som havde arbejdet i køkkenet på Hvidbjerg kro fra 15-års alderen.

Både Niels og Ane  Lund var markante og driftige personer. Niels handlede med heste (ud over at passe færgeri - butikken var forpagtet ud), mens Ane forestod krodriften.

 

Efter bygningen af dæmningen over Tambosund i 1916 faldt færgeriet væk, og der blev nok også mere stille på kroen. Niels døde i 1935, og Ane drev alene kroen videre til kort før sin død i 1952 som 83-årig

Familien Lund ca. 1907

 

Poul Børge Højberg om Tambohus kro i 1930'erne

 

Rysgaard og Tambohus kro

I 1952 blev Tambohus kro overtaget af Håkon og Thea Rysgaard. De kom nordfra, fra Ydby og Vilhelmsminde ved Morup Mølle. Håkon var uddannet som købmand i Vestervig, og i 1947 var de på udkig efter en ledig købmandshandel. Den fandt de i Tambohuse, i kroens nordende, som de overtog.

Ane Lund drev fortsat kroen, men lidt på sin egen facon. Hvis hun fx en søndag ikke havde lyst til at åbne, satte hun et skilt på døren "Ane Lund ikke hjemme".

Håkon foreslog Ane nogle ændringer, og der blev så ansat kogekone, Jenny Jakobsen fra Hellerød, og Håkon serverede. Da Ane så blev syg og måtte opgive i 1952, fik Håkon tilbuddet om at overtage kroen. The a og Håkon solgte købmandsforretningen og blev krofolk.

 

 

 

 

 

 

Thea og Håkon Rysgaard.
De blev gift i 1946, året
før de kom til Tambohuse.

Tambohus kro ca. 1950

 

Kroen fik hurtigt et godt ry med stegte ål som specialitet. I højsæsonen kunne der sælges over 250 pund stegte ål på en søndag.

 

 

 

 

 

 

Håkon Rysgaard med ål på broen ved kroen ca. 1954.
Der kunne altid serveres friske ål!

I Søndbjerg-Odby kommune var det ikke let at få spiritusbevilling.
Kroen fik ved at appellere til overbevillingsnævn og amt en såkaldt "turistbevilling" i 1954. Den var betinget af, at der blev bygget flere værelser til gæster, og den indebar, at der kun måtte serveres øl og spiritus i sommerhalvåret og kun til udensogns folk. I vinterhalvåret var der så afholdsbevilling. En generel beværterbevilling fik Rysgaard først i 1964, så også de lokale kunne få en øl til de stegte ål.

 

Ca. 1954

 

 

"Spis og bo -
på Tambohus Kro"

 

Håkon Rysgaard med kok og "tante" Gudrun Grusgaard - midt i 1970'erne

 

 

Sønnen Steen Rysgaard var udlært tjener og overtog sammen med hustruen Inger-Lisse halvparten af kroen i 1976 og hele kroen i 1981.

 

 

Håkon Rysgaard, ca. 1990

Håkon havde nogle år inden startet en minkfarm, som han drev videre, men han blev også tiltagende optaget af offentlige gøremål: kommunalbestyrelse (hvor han i perioder var formand for socialudvalget og viceborgmester),  som skatterådsformand,  turistforening. Han var i en periode også landsformand for Nationalforeningen for Tuberkulosens Bekæmpelse. Han var også med til at starte Thyholm Egnsmuseum i Søndbjerg

 

 

 

 

Thea og Håkon Rysgaard i 1992

Steen Rysgaard udvidede kroen med stor ny værelsesfløj og konferenceafdeling i 1984, og der er også siden løbende blevet moderniseret.

Kroen er fortsat populær hos både turister og lokale

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foto 2005

 

 

Steen Rysgaard

 

- ved billedet af kroen ca. 1950, dvs. omtrent det tidspunkt, hvor hans forældre overtog den.

 

 

 

 

 

 

Steen Rysgaard

 

- fra 2006 deler han ejerskabet med sønnen Jens Rysgaard og kok Karsten Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thea Rysgaard, 2006

 

Opsætning og nye fotos: Anders Gade.

 

 

Gamle fotos er  stillet til rådighed af Thea Rysgaard.
Dokumenter er dels fra jubilæumsskrift, dels udlånt af Steen Rysgaard.

Link til  kroens side