Hvidbjergs udvikling |
Lars Kanstrup skrev geografispeciale til lærereksamen i 1969 om Hvidbjergs udvikling fra landsby til "industriby". Han illustrerede udviklingen med fire håndtegnede kort udarbejdet på grundlag af Geodætisk Instituts kortmateriale |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Hvidbjergs udvikling fra landsby til "industriby" vist ved bykort fra 1882, 1917, 1943 og 1959 (med Lars Kanstrups oprindelige beskrivelse i konklusionen (pp.47-48, 1969)
1882 (Se også Støttrups (1916) beskrivelse af Hvidbjerg anno 1882)
![]() |
|
Det er et spørgsmål, om man efter
vore definitioner overhovedet kan tale om bymæssig bebyggelse for
Hvidbjergs vedkommende i 1881-82. Byen bestod da blot af omkr.25 husstande
placeret syd for kirken, som ligger på et højdedrag omtrent midt på
Thyholm, hvorved den har dannet en naturlig baggrund for bebyggelse. Oplandet må have været af ret stor betydning, idet man allerede i 1870 har haft grundlag for at etablere Hvidbjerg-Lyngs låne- og sparekasse. På kortet over Hvidbjerg fra dette tidspunkt er indtegnet den projekterede Thy-bane, som blev indviet i 1882 sammen med stationsbygningerne. Endvidere havde byen et apotek, og en kro var under bygning dette år. Såvel sparekassen som apoteket ligger umiddelbart syd for kirken, mens placeringen af kroen blev nær stationen. |
1917
![]() |
|
I de næste 35 år gennemløb den
nye stationsby en vældig udvikling. Byens gadenet
blev helt ændret, og en ny hovedfærdselsåre, vejen til Jegindø og
Tambohus, kom til. Andre institutioner er ligeledes bygget op og har givet
bybilledet præg. I 1885 flyttedes apoteket til det nuværende Nørregade,
og i 1892 fik byen et amtssygehus. Et fællesmejeri i Barslev flyttedes i
1896 ind i Søndergade, hvor det 1898 blev omdannet til andelsmejeriet
THYHOLM. En ombygning i 1911 har givet mejeriet dets nuværende udseende. Endvidere kom endnu en pengeinstitution, idet Hvidbjerg bank, en afdeling af Landmandsbanken, blev oprettet i 1912. På den nuværende parkeringsplads ved Frederiksgade og Torvegade byggedes et afholdshotel, som dog senere er nedbrændt og ikke genopført. Endelig skal nævnes den nye skole til supplement af Nr. Hvidbjerg skole, samt beviset på at den indre missionske vækkelse i begyndelsen af dette århundrede også har sat sit præg på Hvidbjerg, missionshuset, som blev opført i 1916. |
1943
![]() |
|
Af kortet fra 1943 kan udledes, at
Hvidbjerg er et typisk eksempel for udviklingen af
stationsbyerne:jernbanens vækstimpuls har kun varet kort tid, fra
anlæggelsen til ca. 1920. Af offentlige institutioner er der blot kommet et alderdomshjem (193l?), en realskole, som var kostskole til 1962 (1920?) samt en centralskole (1939-40) til afløsning af de mindre skoler i sognet. Udvidelsen af den civile bebyggelse er især foregået i de sydlige bydele, Søndergade- og Nylandsvejs-kvarteret. Skolebyggeriet har dog også haft indflydelse på bebyggelsen omkring Jens G1obs Allé. |
1959
![]() |
|
Udviklingen fra 1943 til 1959 har
heller ikke været revolutionerende. Flere og flere pensionister, især
ældre landmænd, er flyttet til byen og har bygget ud ad Vestergade,
Helligkildevej og Østergade, ligesom skolekvarteret er blevet tættere
bebygget. Efter 1959 er der gjort forsøg på at få trukket industri til byen, men resultatet heraf har ikke været så stor, at det har kunnet give en tydelig ændring på bybilledet i 1964 (matrikelskort). |
Nedenstående skema angiver
indbyggerantallene for Hvidbjerg fra folketællingerne 1906-65. Også af
disse fremgår det, at den betydeligste vækst er foregået i begyndelsen
af dette århundrede, og at den er stagneret siden krigen (anden række).
|
Opsætning: Anders Gade | Kortene havde oprindeligt også håndskrevne navne - her ændret til maskinskrift |
Kortene er også gengivet i artikel om Hvidbjerg by af Erling Mors Nielsen i årsskrift for Egnshistorisk Forening 1984, bind 1 (side 29-32). Mærkeligt nok er kilden ikke angivet her. |
Tilbage til DLE2 hovedmenu |