Morten Thomsen og Mortensen-slægten | Tambohuse |
Christen Thomsen Gade havde en bror ved navn Morten (f. 1803), som gav navn til Mortensen-slægten ved Tambohuse. Denne Morten boede i Hellerød og fiskede fra Hellerød Strand, det senere Tambohuse. (Det vides bl.a. fra retsprotokollen efter "Slaget ved Tissingvig" i 1831). I 1835 flyttede han huset i Hellerød til stranden, hvor det blev genopført og dermed blev hus nr. 2 efter færgehuset (Tambohuset) |
![]() |
Morten Thomsens hus genopført ved svinget i Tambohuse (Tambogade 7). Den ældre mand på billedet er Niels Nymann Mortensen, bedstefader til de 10 Mortensen-brødre. Fire af disse brødre kom til at fiske sammen
Billedet tilhører Poul Mortensen, Tambohus |
Historien om Mortensen-slægten bliver måske inkluderet i en senere DVD om Tambohuse og Limfjordsfiskeriet
Anders Gade