Jenny Dam & Søndbjerg Strand

 

Jenny ve' æ vej'end
(længere kunne man ikke komme)

 

Interviewer:
Anton Gadegård, tidl. Østergård, Søndbjerg Strandvej

Fortæller på DVD:
Jenny Sørensen, f. Dam, kaldt Yde

 

Jenny Yde

- fotograferet i plejebolig i Uglev 2005. Hun døde i 2006. Jenny var meget afholdt, og hun fik en stor berøringsflade i betragtning af, at hun indtil de sidste par år af sit lange liv boede ved "æ vej'end"

 

 

 

 

 

 

   

Søndbjerg Strand er nu, som man kan se på billedet, et veludbygget sommerhusområde lunt i læ for vestenvinden. I den røde oval er et lille hus, hvor der for næsten 100 år siden boede en fiskerfamilie med 14 børn, hvoraf Jenny var den yngste.

 

Fisker Jens Dam Poulsens hus ved Søndbjerg Strand. Jenny overtog huset, da hun blev gift med Peter Yde.

 

Huset er der stadig, nu som sommerhus, på Valborgvej

 Kunne en familie med 14 børn bo her?   Vistnok alle børnene undtagen Jenny kom ud at tjene i 11-12-års alderen, så de var ikke hjemme på én gang. Store børneflokke var almindelige for 100 år siden, og de 14 Dam-søskende har vist stor sammenhold.

 

 

Her er de efter alder;  fra venstre Jenny, Johanne, Thyra, Laura, Anton, Kirstine, Adolf, Elise, Johannes, Jens, Peder, Nikoline, Marie, og Jensine (Sine)

Mange af Jennys søskende rejste fra egnen.  Tre af hendes brødre blev i området som fiskere: Adolf (i Tambohuse), Johannes (i Søndbjerg) og Jens. Peder blev slagter i Uglev. To søstre, Nikoline og Sine, blev også boende på egnen.

Johannes Dam og "lange Hansen" (med ryggen til) kommer her ind til stranden efter røgtning af ruser ved Søndbjerg Strand i efteråret 1968

 

 

 

 

 

 

Johannes er den eneste af Jennys søskende, som jeg (AG) har kendt. Ham kendte jeg til gengæld godt og førte lange samtaler med, for vi gik og hakkede roer sammen

 

 

Tjæretrug ved Søndbjerg Strand

 

Postkort, som Jenny solgte fra sin kiosk ved Søndbjerg Strand.

Sommerhusfolkene kom til i løbet af 1950'erne og -60'erne, og da Jenny åbnede sin kiosk, fik også de fornøjelse af hendes livsglæde og humør.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sat op af Anders Gade Foto 1968, 2005 og 2006: Anders Gade